Vestsahara - tidslinie

Tidslinie for Marokkos besættelse af Vestsahara
1973 Befrielsesbevægelsen Front Polisario bliver dannet for at smide Spanien ud af Vestsahara (dengang kaldet Spansk Sahara).

1974 Spanien går, efter pres fra FN, med til at holde folkeafstemning om uafhængighed i Vestsahara.

1975 En FN-undersøgelse konkluderer, at der er entydigt flertal i Vestsahara for selvstændighed.

Marokko gør nu krav på Vestsahara med den begrundelse, at der er gamle historiske bånd mellem Marokko og Vestsahara.

Sagen sendes til Den Internationale Domstol i Haag, som afviser kravene, og udtaler, at Vestsaharas befolkning, sahrawierne, har ret til selvbestemmelse.

Marokko ignorerer domstolens afgørelse og invaderer Vestsahara. 350.000 marokkanske bosættere følger efter. Landsbyer i Vestsahara bombes med fosfor og napalm. Hovedparten af befolkningen flygter over grænsen til Algeriet.

1976 Polisario opretter Den Sahrawi-Arabiske Demokratiske Republik. Den er i dag anerkendt af godt 50 lande, og medlem af Den Afrikanske Union.

1981-1987 For at stoppe angreb fra Polisario bygger Marokko en 2.200 kilometer lang mur ned gennem Vestsahara. Muren opdeler, sammen med et af verdens største minefelter, landet i to dele.

1991 FNs sikkerhedsråd, Polisario og Marokko enes om en folkeafstemning i Vestsahara, der skal afgøre områdets fremtid. FN bruger otte år på at fremstille lister over stemmeberettigede. Marokko vil ikke acceptere listerne, hvilket blokerer afstemningen.

2007 Polisario og Marokko genoptager forhandlingerne på opfordring af FNs sikkerhedsråd. Forhandlingerne står i dag stille: Polisario vil have muligheden for et selvstændigt Vestsahara med i en afstemning, mens Marokko vil kun acceptere at stemme om øget selvbestemmelse.