Af Morten Nielsen, Informationsmedarbejder i Afrika Kontakt
Adgangen til informationer på internettet bliver filteret af myndighederne i Swaziland. Senest er dette overgået en artikel fra en af de aktive medlemmer af Afrika Kontakts Swaziland gruppe. Artiklen "Is the UN serving its purpose?" der er skrevet af Peter Kenworthy, kan læses både på Afrika.dk, samt på Peter Kenworthys personlige "Stiffkitten blog", og hos internetavisen, News Time Africa. Det skriver bloggeren, Richard Rooney, på Swazi.Media.Commentary.
Hvem der står for censuren af internettet i Swaziland, vides ikke præcist, men det må formodes af at det er Swaziland Post and Telecommunications Corporation (SPTC) der står bag blokeringen af artiklen.
Artiklen fortæller hvorfor at FN ikke interesserer sig for udviklingen i Swaziland, og hvorfor det er muligt for landets enevældige konge at forblive ved magten. Swaziland har den seneste tid været præget af protester mod regeringen og krav om demokrati. Samtidig er landet ude i en voldsom økonomisk krise, der kommer til at betyde massive nedsænkninger på de offentlige udgifter. Pensionen til landets ældre er allerede inddraget, og der skal skæres 30% på alle lønningerne i det offentlige.
