Menneskerettighedsadvokaten - øjenvidneberetning fra Swaziland

Han snakker hurtigt, også mangler han altid penge  - "Why is this door locked?" - "What is this guy doing?"  - "Why are these chickens not in the garage?". Han er human rights lawyer og overbevist om, at han bør have en god bil - "We are in the struggle, but we need not be poor!"
Men Thulani Mazeko er ikke rig - og "the struggle" har helt klart varet for længe. Så han mangler nogle penge. På fødselsklinikken står vi og diskuterer prisen for en sengeplads og antallet af dage hans kone behøver være indlagt. Til sidst når vi helt ned på at diskutere prisen på de forskellige antibiotika, da vandet går for tidligt.

Pigen ligger i en incubator og det koster penge - "You see doctor, I don't have this kind of Money" - "What are we talking about. Just give me a rough figure so we know - how much is it?"
Lægen aner ikke hvad det koster, så vi må ud i receptionen og bede dem regne på det.

Så er der bilen. Vi bor ude på landet og kan stort set ikke komme frem og tilbage til Mbabane, hen over grusvejene med de dybe kløfter efter regnen uden en bil. Vi må have en bil - "we need a car!". Det gør vi.

Lige nu sidder vi på hans kontor og ringer rundt til hans klienter. Det er SDC (Swaziland Democracy Campaign) i Sydafrika - Bongani, koordinatoren er en af hans gode venner, men de betaler ikke. Også er der en eller anden hvid kvinde i Jo'burg, som også er stukket af fra regningen.
Konteret er malet halvt færdigt i en ikke alt for attraktiv gul farve. Væggene er bygget op af masonitplader og dørene har de selv fabrikeret. Der sidder en ung sekretær bagerst i lokalet. Hun har rodet sig ud i en diskussion med en af jr. advokaterne om en ung pige, der er blevet voldtaget. Dvs. hun er egentlig ikke blevet voldtaget, men hun er kun 12-13 år, så selvom de har tilbragt hele natten sammen og hun ikke har forsøgt at slippe væk, så er det voldtægt. Problemet er, at fyren, der har voldtaget hende er 14 år, så han er også mindreårig og kan pr. def. og ifølge loven ikke voldtage nogen.
Det er nogen lunde den samme mangel på logik Thulani står og præsenterer en dag på Tum George Hotel i Manzini, hvor den største fagforening SFTU har indkaldt til møde omkring den ny Public Service Bill. Den siger at alle der er ansat i det offentlige ikke kan være medlem af noget politisk parti. Men hvilket parti var det de skulle være medlemmer af, for politiske partier er allerede forbudt ved lov i Swaziland.

Det var også Thulani, der hentede mig ud af detentionen eller forhørslokalerne. Jeg kendte ham ikke dengang og havde været igennem en temmelig hårdhændet behandling uden at vide, at der sad to advokater og ventede på mig i rummet ved siden af.
Tilsidst blev jeg vist ind til Politiinspektøren. Der sad to mænd i mørke-jakkesæt overfor ham med plads til en tredje person imellem sig.  
Min første tanke var naturligvis at først nu begynder det. Først nu kommer de, som også tænker rationelt - som ikke blot råber mig ind i hovedet. De lignede to seriøse herre, som ville tage mig ind i en civil politibil og op til Mbabane.

Der startede et mærkeligt spil imellem os, hvor vi alle hilste på hinanden på den formelle måde i Swaziland. Dvs.: "How are you?"
 "I am fine", siger man så normalt. Det var svært for mig at påstå, at det var tilfældet. Politiinspektøren sad og fumlede med en kuglepen uden rigtig at vide, hvad han skulle sige. Til sidst præsenterede Thulani sig.
Politiinspektøren anerkendte, at de alligevel ikke ville arrestere mig. Han anerkendte også, at vi kunne gå. De gjorde vi så. Udenfor ventede kammeraterne. Der var mange af dem.