Kampen for billig AIDS-medicin

DEN MASSIVE INTERNATIONALE kampagne som græsrødder og veletablerede ngo’er førte mod medicinalindustrien og Ver denshandelsorganisationen, WTO, i 2001, var en stor sejr. Uden den havde WTO’s aftale om patentbeskyttelse, TRIP’s-aftalen, stadig været en uoverkommelig barriere for adgangen til medicin for mennesker i Syd. Den internationale kampagne blev sat i gang af en retssag, som en række af verdens største medicinalvirksomheder, herunder danske Novo Nordisk og Lundbeck, havde anlagt mod den sydafrikanske stat. De ville ikke lade Sydafrika tilsidesætte patentrettighederne på livsvigtig medicin. Den internationale kampagne, hvor den sydafrikanske græsrodsorganisation TAC (Treatment Action Campaign) var blandt de ledende, var en succes. Ikke kun fordi medicinalindustrien blev tvunget til at indgå et kompro mis med den sydafrikanske stat. Men fordi TRIP’s-aftalen og ad gang til medicin til verdens fat tigste blev tvunget tilbage på forhandlingsbordet i WTO, hvor Syd med større vægt kunne kræve ændringer i aftalen.

SELV USA GAV SIG TIL SIDST
I sommeren 2003, efter mere end to års tov trækkeri, gav USA som det sidste land endelig sit tilsagn til en aftale, som gør det lovligt at im portere patentbeskyttet kopimedicin til lande i Syd for at beskytte folkesundheden. Aftalen har kun været brugt i meget begrænset omfang. Der er ingen lande, som har benyttet mulighederne for at udstede såkaldte tvangs licenser, for at omgå patent-rettighederne og importere billig kopimedicin fra eksempelvis Indien. Bortset fra Sydafrika og Brasilien er der ingen lande i Syd, der har lavet nationale handlingsplaner for at sikre behandling af alle hiv/aids patienter, som er på et stadie i deres sygdom, hvor de er behandlingskrævende.

FRA 12.000 TIL 140 DOLLARS
Omvendt har aftalen, som gør det muligt at im portere billig kopimedicin, og den store offent lige fokus på hiv/aids været med til dramatisk at sænke priserne på flere typer af medicin, til behandling af sygdommen og dens følgesyg domme. I år 2000 kostede en kombinationsbehandling med tre typer af medicin 10-12.000 dollars om året pr patient. To år efter kunne man få et til svarende kopipræparat til 300 dollars. I dag er priserne nede på under 140 dollars. Medici nalvirksomhederne, som har patentretten, er i flere tilfælde tvunget til at sælge medicinen i Syd til priser, som ligger tæt på produktions prisen, da de ellers risikerer at patienter, sund hedsmyndigheder og bistandsdonorer køber kopimedicin. Trods de faldende priser og medicinal-industri ens nyafpudsede samfundssind, er medicinsk behandling dog stadig uden for rækkevidde for hovedparten af de mennesker, som lever med hiv/aids i Syd. Priserne er stadig for høje, men neskers viden om sygdommen for ringe og infrastrukturen indenfor sundhedssektoren er, i langt de fleste udviklingslande, for dårlig. Der er stadig meget som skal gøres. Vigtigst er det, at priserne fort sat presses på medicinen, også de nyeste ver sioner. På trods af de seneste prisreduktioner er næsten al medicin så dyr, at det kun er eliten i Syd, der kan betale for den. Et folkeligt pres synes også at være nødvendigt for at få bistandsdonorer og regeringer i Syd til at igangsætte handlingsplaner, der sikrer adgang til medicin for alle mennesker med hiv/ aids, som har brug for medicinsk behandling. Selv i de lande, hvor der er politisk vilje til stede, er fattigdom og mange års nedskæringer på de offentlige budgetter en afgørende forhindring for at landene kan iværksætte handlingsplaner, der sikrer, at medicinen kommer ud til de fat tige og ikke mindst til mennesker, som bor på landet.

ET LØFTE TIL TRE MILLIONER
Verdenssundhedsorganisationen WHO, UNA IDS (FN’s aids-organ) og den Globale Fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria har opstillet en målsætning om at tre millioner mennesker i de værst ramte regioner i verden, skal have adgang til medicinsk behandling i år 2005. Men initiativet er konstant presset øko nomisk. De rige lande er ikke villige til at betale omkostningerne. Den Globale Fond har vanskeligt ved at få til sagn om de midler, som er nødvendige for at sikre dens arbejde. Danmark er blandt de lande, som ikke opfylder sine forpligtigelser. Danmark har givet tilsagn om at støtte fonden med 295 mio. kr. men har hidtil kun bidraget med 45 mio. Da den Globale Fond blev oprettet for tre år siden var målet at skaffe ti mia. dollars årligt. Reelt er der skaffet tre mia. på tre år. Næste år sænker USA sin støtte til fonden fra 547 til 350 mio dollars
 

EU WANTS HIV AND AIDS ADDRESSED IN ALL DONOR FUNDING PROJECTS

The EU plans to spend more than R240 million on health project funding in South Africa alone in 2008.

PRETORIA 12 March 2008 Sapa

All future projects funded in Southern Africa by the European Union (EU) would have to have an HIV/Aids component, the European Commission said on Wednesday.

In face of what the Commission calls the "continued challenges posed" by HIV and Aids, its ten delegations to Southern African countries met in Pretoria to re-evaluate EU-funding strategies to the region.

It decided that all EU Commission funding, even that not directly related to health would have an HIV/Aids component.
"Unless we attack this the pandemic in every single activity we undertake we’ll not reach the goals that we have set," EU ambassador in South Africa, Lodewijk Briet said.

SA’s Health Minister Manto Tshabalala-Msimang, who addressed the meeting on Wednesday, urged them not to focus on a single disease.
"We have many diseases in African that somehow never get mentioned, because we have become so one-disease focused," Tshabalala-Msimang said.

She urged the EU not to neglect other diseases including malaria and non-communal diseases.

Briet said that while it was normal for a health minister to look at the broader context, the focus was on HIV/Aids.
"The pandemic remains so important and that we have still not managed to control it is also important.
"We all tend to underestimate, constantly, the risk and size of this pandemic," he said.

Briet said what was needed was a focus on prevention. "Prevention requires strong leadership, vocal leadership that comes from all levels of government," he said.

The EU plans to spend more than R240 million on health project funding in South Africa alone in 2008.

A wide range of EU-funded initiatives in the region amount to R10 billion.