EU-pirateri fortsætter i Afrikas sidste koloni

Mandag den 4. juli godkendte ministerrådet i EU en forlængelse af deres fiskeriaftale med Marokko med 1 år. Den kontroversielle fiskeriaftale har længe været kritiseret blandt organisationer og politikere fra hele verden, blandt andet fordi den bryder med international lov. Aftalen giver nemlig europæiske fiskere lov til at fiske langs kysten til Afrikas sidste og eneste koloni Vestsahara, uden at befolkningen får gavn af det.

Ulovlig besættelse
Vestsahara har været besat af Marokko siden 1975 da kolonimagten Spanien rykkede ud. På trods af at både FN og domstolen i Haag har støttet den lokale befolkning - sahrawierne - i deres krav om et selvstændigt Vestsahara, har Marokko ulovligt holdt de frugtbare og ressourcerige tre fjerdedele af Vestsahara besat i 35 år, forklarer Peter Kenworthy fra Afrika Kontakt.
 
besættelsen har medført særdeles brutale overgreb på civilbefolkningen og den mindste form for fredelig protest er blevet slået ned med jernhånd fra Marokkos side.

I dag lever størstedelen af Sahrawierne i flygtningelejre i nabolandet Algeriet og dem der stadig bor i Vestsahara, er adskilt af en 2.200 kilometer lang mur, som bevogtes af soldater og stribevis af landminer. Muren opdeler landet i to dele og blev bygget for at forhindre angreb fra sahrawiernes befrielsesbevægelse Polisario.  
 
Fiskeriaftale mod international lov
På trods af den ulovlige besættelse af Vestsahara fortsætter EU med at lave aftaler med den Marokkanske regering og betaler årligt omkring 279 mio. kroner for at få lov at fiske i farvandet ud for Vestsaharas kyst.

I 2002 fastslog FN, at salg af Vestsaharas naturresurser, herunder fisk, kun er lovligt, hvis landets befolkning er blevet spurgt og drager fordel af det. Europa Parlamentets juridiske tjeneste (som rådgiver parlamentet i juridiske forhold) konkluderede i 2009, at Vestsaharas oprindelige befolkning, Saharawierne, ikke er blevet spurgt om brugen af Vestsaharas naturresurser, såsom fisk, og at der ingen beviser er for, at de drager fordel af salget af disse. Derfor opfordrede de til et øjeblikkeligt ophør af fiskeriaftalen med Marokko. Men uden held.

Rovdrift og dårlig forretning
Fiskeriaftalen med Marokko har ikke kun Sahrawierne's undertrykkelse på samvittigheden. Den skaber også overfiskeri og er en underskudsforretning for EU's skatteydere: For hver euro EU betaler Marokko, tjener fiskerne 65 cents oplyser Jyllandsposten, der er i besiddelse af en hidtil hemmeligholdt rapport.

"Rapporterne viser, at det er en enormt dårlig forretning for de europæiske skatteydere, men den økonomiske del er mindre vigtig for mig. Det store principielle spørgsmål er Vestsahara. Det er i strid med folkeretten, og det er totalt forkasteligt, at EU med aftalen understøtter en besættelse af Vestsahara midt under Det Arabiske Forår. Dertil kommer, at både Mauretanien-og Marokkoaftalen bidrager til overfiskeri" siger det svenske medlem af Europa-Parlamentets fiskeriudvalg, Isabella Lövin til Jyllandsposten.

Desuden bryder EU med egne regler som officielt siger, at fiskeriaftaler kun giver EU adgang til overskudsressourcer, som partnerne ikke kan eller ønsker at fiske. Men det er tomme ord, skriver Jyllands Posten. Morten Nielsen fra Afrika Kontakt er enig,

"Der er vitterligt ikke overskud af fisk nogen steder, vi plyndrer simpelthen verdens fiskebestand. Faktisk er det kun en fjerdedel af verdens fiskebestand, der IKKE overfiskes" siger han

EU betaler sig ud af egne problemer
Problemet omkring fiskeriaftalerne er et resultat af en europæisk overkapacitet af fiskere i forhold til mængden af fisk. Vi har simpelthen for mange fiskere i forhold til den mængde fisk der er. Derfor sender EU fiskerne til Afrika og betaler sig ud af problemet med den hjemlige overkapacitet. Det er ikke i orden mener EU's fiskerikommissær, Maria Damanaki.

"Vi kan ikke beskytte vores egne ressourcer her, og så drage uden for EU i Afrika eller andre dele af verden og behandle dem anderledes" siger hun til Jyllands Posten.

Danmark stemte mod en forlængelse af fiskeriaftalen sammen med Sverige, Holland, Finland Storbritannien, Cypern og Østrig, men måtte bøje sig for lande som Spanien og Frankrig, der opnåede et smalt flertal af lande der fortsat vil opretholde aftalen.

Af Anna Villumsen - Afrika Kontakt