EU Parlamentariker tævet af marokkansk politi

Skrevet 31 Oktober 2011

Anna Villumsen Afrika Kontakt

Det europæiske parlamentsmedlem Willy Meyer fra Spanien blev slået og væltet omkuld af Marokkansk politi søndag, da de forviste ham fra lufthavnen i Vestsaharas hovedstad El Aaiùn.

Han var på vej til Vestsahara for at undersøge menneskerettighedssituationen i hovedstaden El Aaiùn og de, af Marokko, besatte områder af Vestsahara. Marokkansk politi mødte ham på trappen fra flyet, hvor de forbød ham indgang i landet. Som modstand satte han sig ned for passivt at modstå sig deres ordrer, hvorefter politiet slog og skubbe ham.

På trods af opfordringer fra besætningen til at stoppe, med påmindelse om at flytrappen var spansk territorium, fortsatte politiet med at skubbe. Willy Meyer faldt til sidst til jorden, hvor han slog sin nakke og sit håndled. Det skriver den Spanske avis El Mundo i dag.

"Jeg føler, at jeg er faldet af en hest. Hvis dette er hvad de gør mod et parlamentsmedlem, forestil dig hvad de gør mod det saharawiske folk," sagde han til El Mundo.

Efter episoden måtte Willy Meyer flyve tilbage til Gran Canaria, hvor han kom fra. Her udtalte han, at han ville indgive en klage til det spanske udenrigsministerium og forsøge at få Marokko for en spansk domstol for politivolden i lufthavnen.

Ingen opsyn med menneskerettigheder i Vestsahara
Flere civilsamfundsorganisationer, blandt andet Afrika Kontakt, har udtrykt bekymring om overholdelse af menneskerettigheder i de besatte områder til Willy Meyer og andre EU parlamentarikere.

FN's fredsbevarende styrker MINURSO har ikke mandat til at overvåge brud på menneskerettigheder i Vestsahara, hvilket ærgrer Afrika Kontakt.

”De Marokkanske myndigheder sagde i maj måned i år, at der ikke er brug for international overvågning af menneskerettigheder og at de selv vil oprette en menneskerettighedskomite. Men den har vi ikke set noget til. Desuden siger de, at alle internationale observatører er inviterede til at komme og se situation i landet, men det modbeviser gårsdagens hændelser klart og tydeligt”  siger informationsmedarbejder Morten Nielsen fra Afrika Kontakt

Det er anden gang de Marokkanske myndigheder forhindrer Willy Meyer i at komme ind i Vestsahara, men første gang de bruger vold, beretter spanske El Munda.

Læs mere om overtrædelse af menneskerettighederne i Vestsahara

Læs mere om Afrika Kontakts kampagne Støt Vestsaharas befrielse