Xolas Dagbog. Mand, Sydafrika

Xola Mcoyana, 28, mand. Rådgiver og bekendtskabskredsvejleder, YABONGA

Jeg blev født i Port Elisabeth, Eastern Cape. Den ældste fra en familie på 6. Vores mor døde af AIDS i 2004. Jeg ville være maskiningeniør. Jeg blev inspireret af Deimler Crysler-fabrikken i mit nabolag. Kun få blokke fra, hvor jeg boede. Jeg så mig selv som en del af maskiningeniørteamet. Men hey, livet er uforudsigeligt, for som vi snakker, kommer jeg i tanker om, at jeg opgav den drøm. Jeg tror at det er det samme for alle, der kommer fra en uprivilegeret baggrund, de ville alle vide, hvad jeg taler om. Det er svært at opfylde sine drømme under de vilkår.

Jeg blev aldrig færdig med gymnasiet, det vil sige, at jeg ikke har nogen studentereksamen. I min familie er der ikke rigtigt nogen, der tjener penge, hvilket fik mig til at gå ud af skolen for at finde et arbejde og tjene til livets ophold. Jeg måtte forsørge min familie med hver en øre, jeg tjente.

Der er sket mange ting for mig igennem mit liv. Jeg gennemgik en eksperimenterende fase, hvor man vil prøve alting og bliver involveret i alt, hvad ens omgangskreds foretager sig. Det var det, der skete for mig. Jeg blev involveret i misbrug af alkohol. Mine venner og jeg begyndte at drikke i vores unge alder af 10 år, mens vi gik i 4. klasse.

Jeg begyndte også at date. Heldigvis har jeg aldrig brudt mig om idéen om at fjolle rundt med en masse piger. Jeg havde kun én kæreste. Hun var meget smuk og sexet. Jeg holdt så meget af hende, at jeg glemte alt andet, når vi var sammen. Jeg stolede så meget på hende, at jeg kunne gøre alt for at gøre hende glad, for jeg ville ikke miste hende. Men i dag er vi ikke længere sammen. Den slags er sært, ikke?

Vi var meget tætte. Hun havde et forhold til en anden. Dette skete, da hun var i Cape Town for at søge arbejde. Hun påstod, at hun arbejdede, men det passede ikke. I stedet blev hun forsørget af en anden mand. I dette tilfælde kan man sige, at han udnyttede hende, for hun var i en desperat situation, uden arbejde. Han lovede hende alt, hvad hun havde brug for og drømte om. Og så sad hun i fælden. Men det virkeligt uheldige, som hun siger det, er at under denne affære brugte hun aldrig beskyttelse, og derfor blev hun nogle gange smittet med kønssygdomme.

Problemet er, at hun ikke var stærk nok som kvinde til at stå fast og modstå presset (for ikke at bruge beskyttelse). I dag er vi begge HIV-positive, men jeg bebrejder hende ikke, for det var også mig selv, der ikke beskyttede mig og undlod at bruge kondomer. Vi er ikke længere kærester, men nære venner. Hun er kommet videre med sit liv, og det er jeg også. Nu mødes vi af og til på en kaffebar eller i en restaurant for at sludre lidt, og give gode råd om sundhed til hinanden.

I dag er jeg involveret med en anden kvinde, og vi er begge HIV-positive. Vi har planer for fremtiden. Vi har begge gode jobs og økonomisk stabilitet. I fremtiden vil jeg gerne læse videre. For jeg drømmer om en dag at kunne blive formand for YABONGA. Så tror jeg, at jeg har nået mine mål. Et samfund fri for stigma og diskrimination, med sameksistens og tolerance.